Cykeltrafik.dk


 Profil

Cykelviden


Cykelleksikon

Køb af brugt cykel

Stelnummer
Fabrikantbogstav
Årstalsbogstav

Links


Cykeludlejning
 

Cykeltrafik.dk har 2 gæster online ligenu.

 

   
Privat sommerhus udlejning på Sommerferie.NU
 

Hvad skal jeg være opmærksom på når jeg køber brugt cykel

 

På denne side vil vi se lidt mere på de elementer det er nødvendigt at overveje før pengene bruges på en brugt cykel. En række spørgsmål er relevante i denne sammenhæng:

Er cyklen lovlig

Kan den forsikres

Hvad får jeg i erstatning, hvis den bliver stjålet

Hvordan finder jeg ud af om prisen er rigtig

Hvordan med garanti

 

? Kan den forsikres

Ja, en brugt cykel kan sagtens forsikres. Det kræver dog, at cyklen har et stelnummer efter dansk praksis. Har den et udenlandsk nummer, der ikke overholder danske regler bør man forhøre sig hos sit selskab inden man køber.

Ydermere skal cyklen være forsynet med forsikringsgodkendt lås.

? Hvad får jeg i erstatning, hvis cyklen bliver stjålet.

Indboforsikringens cykeldækning

Som hovedregel kan du regne med, at din cykel er forsikret, hvis du har en indboforsikring. Du kan dog komme ud for at cykeldækning er noget, du skal vælge til, når du køber en indboforsikring.

Forsikringen kan have et maksimumbeløb for cykeldækningen. Er det ikke nok, er det normalt muligt at udvide dækningen mod ekstra betaling.

Skader på cyklen – der dækkes:

  • Brand: På indboforsikringen er cyklen dækket i tilfælde af brand.
  • Hærværk: Hærværksskader på cyklen er normalt kun dækket ved tyveri af cyklen eller ved tyveriforsøg af cyklen.
  • Tyveri: Din forsikring erstatter en stjålet cykel, hvis cyklen var låst med en godkendt cykellås.
  • Ansvar: Kører du ind i andre, og det er din skyld, er dit ansvar dækket på indboforsikringen. Det gælder ikke, hvis du med vilje kører ind i andre.
     

Erstatningsregler ved tyveri:

For at få erstatning for den stjålne cykel skal du

  • Anmelde tyveriet til politiet.
  • Anmelde tyveriet til dit forsikringsselskab, som skal have oplysning om cyklens stelnummer og tilsendt dit låsebevis som dokumentation for, at cyklen havde en godkendt lås.

Det er godt, hvis du har kvitteringen for cyklen, så du kan være sikker på at få den rigtige erstatning. Det gælder også hvis du køber cyklen brugt.
 

I indboforsikringen er der en afskrivningstabel til beregning af erstatning ved cykeltyveri. Du skal være opmærksom på, at den værdi, der afskrives på, er genanskaffelsesprisen for en tilsvarende ny cykel.

Eksempel: Koster en ny cykel - magen til din fire år gammel stjålne cykel, 4.000 kr. i dag, vil erstatningen fx være 75 pct. af 4.000 kr. = 3.000 kr., minus den selvrisiko, du har valgt.

Køreskader ikke dække:

Skader på cyklen fordi du vælter eller kører ind i noget bliver ikke erstattet.

Bliver du kørt ned af en bilist, har du mulighed for at kræve erstatning af bilens ansvarsforsikring.

Publiceret/Opdateret 18-08-2010 af Forsikring & Pension. Se kildeartikel

 

Et forsikringsselskab angiver følgende procentsatser for erstatningsreduktion i relation til alder:

Alder % af nyværdien på genanskaffelsestidspunktet

0-1 år 100 %
1-2 år 90 %
2-3 år 81 %
3-4 år 73 %
4-5 år 66 %
5-6 år 60 %
6-7 år 55 %
7-8 år 51 %
8-9 år 48 %
9-10 år 46 %

Endvidere skal fratrækkes en eventuel selvrisiko