Efterløber
Ethjulet børnecykel til montering efter almindelig cykel.
Den viste cykel er af fabrikatet Trek og modellen er mt Train 201, dvs 20” hjul
og 1 gear. Leveres også med 24” hjul og 6 udvendige gear.
Cykeltype med mange navne: Halvcykel, Svanehals, Træningscykel, Påhængscykel.
Efterløberen kan ikke lære børn at cykle men er en rigtig god idé når børnene
skal trafiktrænes. Den har dog en relativ kort anvendelsesperiode. Oftest blot 3
måneder, så vil ungerne selv.
Det er også en praktisk funktion, at cyklen ved hjælp af en quick-release let
kan frigøres fra trækcyklen og parkeres ved børnehaven mens far eller mor kører
videre til arbejde.
|